Stærke sange under den svære fødsel

28. september 2018 0 Af randikjaer

Selvfølgelig har kvinder sunget for hinanden i forbindelse med graviditet, fødsel og smerter – gennem tiderne og i forskellige kulturer.

Hvis vi kendte lidt til vores egen oldnordiske kulturbaggrund, ville vi vide, at sangen har haft en central rolle og været et kraftigt redskab i den tidlige animistiske kultur og visdomstradition, hvor den oldnordiske trance-sang – sejden har gjort vølven i stand til se ind i andre verdener og bringe forudsigelser og råd til menneskene i svære tider.

Udover at sangen har været brugt til at kalde ånderne til hjælp, så var gjalder en betegnelse for sang, der har virket som besværgelse – sang, der både har kunnet binde og forløse. Og det er sangen som forløsende kraft, vi hører om i forbindelse med en svær fødsel i samlingen af digte om Vølsungerne i Den ældre Edda.

Her finder man digtet om Oddruns Klage (Oddrunsgrátar) hvor Borgny – datter af kong Hjalprek ligger i fødsel med svære veer og ikke kan forløses.

Da Oddrun hører om det, kaster hun sadlen på sorthingsten og rider til Borgnys hal. Hun forhører sig og får så at vide, at den der har forårsaget Borgnys tilstand er Vilmund, som har været hendes elsker igennem 5 år uden faderens vidende. Derefter siger Oddrun ikke mere, men sætter sig ved Borgnys side og synger – gjalder. Troldsang. Beske og stærke sange for Borgny.

Borgny føder da en dreng og en pige, og efter slet ikke at have kunnet tale – beder Borgny at hulde vætter, Frigg og Freya og alle guder vil hjælpe Oddrun på samme måde som Oddrun har hjulpet hende ud af smerten.

Derefter fortæller Oddrun om sin egen skæbne og ulykkelige kærlighed til Gunnar Gjukesøn – og denne del udgør størstedelen af digtet. Dette er saga-stof med svig, forbandet guld og død i ormegården.

Men det, som står som det væsentligste i gråd-digtet,  det som digtet, som jeg ser det, egentlig handler om; det er at nå til en forløsning af smerten, hvad enten det er den fysiske smerte under fødslen eller sindets kvaler. Digtet handler om at være der som en støtte for hinanden som kvinder, med sangens og fortællingens hjælp. Her kommer første del af kvadet:

Oddruns Klage 

Fra Den ældre Edda, her oversat af H.G. Møller omkring 1870. Tak til Heimskringla.no 

En Konge hed Hejdrek; hans Datter hed Borgny. Vilmund hed hendes Elsker. Hun kunde ikke føde, förend Oddrun, Atles Søster, kom. Hun havde været Gunnar Gjukesöns Elskede. Om denne Fortælling synges her:

Jeg hørte sige 
i gamle Sagaer, 
hvorledes Møen kom 
til Morgenland. 
Ingen på Jorden 
kunde hjælpe 
med Råd eller Dåd 
Hejdreks Datter. 

Det spurgte Oddrun, 
Atles Søster, 
at Møen led af 
megen Sygdom. 
Af Stald hun trak 
den bidslede Traver 
og lagde Sadlen 
på den sorte. 

Lod hun Hesten jage 
over jevne Muldvej, 
til hun kom til den höje, 
knejsende Hal. 
Sadlen hun tog 
af den trætte Ganger; 
ind hun gik 
op gennem Salen, 
og först hun talte 
følgende Ord: 

“Hvilke Sagn 
siges nu her? 
Hvad nyt høres 
i Hunaland?” 

En Terne. 
“Her ligger Borgny 
helt værkbruden, 
din Veninde Oddrun! 
Il du til Hjælp” 

Oddrun. 
“Hvilken Hersker 
har Skammen voldet? 
Hvi har Borgny 
så brat en Sot?” 

Ternen. 
“Vilmund hedder 
Kongernes Ven. 
Han lå hos Møen 
I Lagnet det varme 
fem hele Vintre. 
For sin Fader hun det skjulte.” 

Ikke de mælte 
mer med hinanden. 
Mild hun sig satte 
ved Møens Knæ. 
Mægtigt sang Oddrun, 
stærkt sang Oddrun 
tryllende Ord 
over Borgny. 

Da kunde Svend og Mø 
Muldvej betræde, 
de glade Börn 
af Högnes Bane. 
Da mælte Møen, 
som var mat til Døden, 
så at för hun intet 
Ord monne tale: 

“Så hjælpe dig alle 
hulde Ånder, 
Frigg og Frøja 
og flere Guder, 
som du nu fjærned mig 
Fare af Hænde.”